Torsdag d. 23. februar 2012 Du er her: Forside - Oplevelser - 2011 - Halloween - Fotoalbum


Hvad er halloween? Hvornår fejres det – og hvordan?

De fleste forbinder halloween med græskar, skeletter og USA, og det er heller ikke helt forkert. Men det er omvendt heller ikke hele sandheden.

Hvornår er det halloween?
Halloween er altid d. 31. oktober. Ifølge overtroen er natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november nemlig den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden, eventuelt for at skræmme eller gøre regnskaber op.

Hvor kommer græskarret fra?
Oprindelig har kelterne brugt roer til at lave lygter af i fejringen af deres nytår. Lygter, som fra starten har haft de skræmmende ansigter, som de har i dag. Meningen med de skrækindjagende lygter var nemlig at holde de dødes spøgelser væk, så de ikke kunne gøre skade på de levende. Men da de første engelske pilgrimme kom til Amerika, måtte de finde på noget andet, da der ikke var roer i Amerika. Til gengæld var der græskar, og de står i dag som et lysende orange symbol på halloween.

Hvordan fejres halloween i Danmark?
Højtiden er endnu så ny i Danmark, at den eneste fællesnævner er de lysende græskar og så selvfølgelig temaet om uhygge og gys. Det er nemlig først indenfor de sidste 5-10 år, at man for alvor er begyndt at fejre halloween her til lands, og der findes stadig mange, som ikke gør det.

Sådan fejres halloween i andre lande:
I USA, hvorfra vi henter inspirationen til halloween, har hver familie mindst et udskåret græskar foran huset eller i vinduet. Derudover er det skik og brug, at børn i alle aldre går udklædte fra dør til dør, mens de siger trick-or-treat, når de banker på. Trick-or-treat kan bedst oversættes som slik eller skræm, guf eller gys – og skal selvfølgelig betyde, at hvis ikke man hoster op med noget slik til børnene, så vender de tilbage og skræmmer. Præcis som man oprindelig var bange for, at de døde ville komme tilbage for at hævne sig på de levende. I USA er der ligeledes også et væld af halloween-fester for både børn og voksne, hvor det forventes, at man møder udklædt op til en aften med hyggelig uhygge.
Vores Halloween blev holdt i bedste tradition, dog uden at vi havde prøvet det før, men vi tænkte det kunne være hyggeligt.Vi pyntede bordet med en knald rød dug, hang spindelvæv og små plastic edderkopper i lamperne. Bordet blev også pyntet med chokolade skeletter og edderkoppernes mor, samt en lyskæde i visne blade, ganske hyggeligt.

Svigermor havde været i køkkenet hele formiddagen, og havde bagt edderkoppeboller, dragekage i marcipan samt en slangekage med lækkert fyld. Med kaffe i kopperne og saftevand til pigerne startede vores første Halloween.

Efter kaffen gik vi alle i garagen for at skære det bedste og mest uhyggelige græskar. Vi havde udlovet en lille præmie til det bedste græskar, og der skulle selvfølgelig være en afstemning. Der var hygge, smil og latter alt i mens der blev udhulet og skåret græskar.




Det var en rigtig hyggelig dag i godt selskab. Vi ses til næste år ;)

© 2012   Anakin.dk
B:   K: